I januar inviterer vi alle, som overvejer deres uddannelse efter grundskolen, til orienteringsmøde på gymnasiet. I forbindelse med dette inviterer vi til et arrangement, hvor evt. kommende elever samt forældre får mulighed for at opleve huset og møde lærere og elever, som vil fortælle om fx studieretninger, fagpakker og dagligdagen på BG.

Skolens ledelse og studievejledere står klar til at fortælle mere om skolen og svare på spørgsmål om valgfag, studieretninger eller noget helt tredje. Desuden er det muligt at få en del praktiske oplysninger for eksempel om ansøgning, adgangskrav og skolestart. 

Alle unge, der er i gang med at overveje deres muligheder efter grundskolen, og deres forældre er meget velkomne denne aften, hvor der vil blive sat fokus på de valg, der skal træffes før ansøgningsfristen i marts.

Orienteringsmødet er hyggeligt og uhøjtideligt, og der er ingen tilmelding. Vi glæder os til at se jer.

I samarbejde med grundskolerne og UU deltager vi hvert år i en række informationsarrangementer rundt omkring i lokalområdet. Til disse arrangementer fortæller vores uddannelsesleder og studievejledere om vores uddannelser og om det at være stx'er eller hf'er på BG. Der er naturligvis mulighed for at stille spørgsmål både som forælder og kommende elev.

Det er din egen skoles UU-vejleder, der indkalder til arrangementerne - typisk i 8. og 9. klasse.